De seneste mange år har sokker ligget nummer et på min ønskeliste til jul og fødselsdag. Mine børns reaktion er altid den samme: »Ajjj far, kan du ikke ønske dig noget ordenligt?«.

Glæden i mine øjne er altid stor, når den sidste gave fra julemanden er blød og minder umiskendeligt af en sampak med tre par sokker. Glæder stiger, når de nye ens par sokker lægges i skuffen med alle de enlige par, der er umulige at parre på grund af forskellige mærker, huller og uens vaskebleghed.

Den største glæde er dog de tre morgener, hvor jeg, efter at have været i bad og strøget skjorten, starter min påklædning med at bryde pappet og bide plastikdimsen af, og iføre mig et par nye helt sorte, ens strømper.
ROI’en ved nye strømper er ligeså undervurderet som paneret kød.

Hvad mine børn aldrig har forstået, havde ekspedienten i den tøjforretning, jeg for nylig købte nyt jakkesæt i, forstået for længst. Efter at have prøvet jakkesæt og pruttet om prisen og stod med dankortet i hånden for at betale, så spurgte han: »Er der ellers noget andet, jeg kan hjælpe dig med? Vi har tilbud på sokker«.

Ti par sokker røg i posen med jakkesæt til upruttet pris ganske sikkert med en større avance til tøjpusheren, end der var på jakkesættet.

Husker du altid at spørge, om der er andet, du kan hjælpe med?

Et super godt spørgsmål at stille ikke kun til din kunde, men også til din kollega, din medarbejder, din chef, ja, hvornår har du sidst stillet spørgsmålet til din partner eller dit barn?

Kendetegnet ved teams, der leverer outstanding resultater, er de enkelte medlemmer af teamets evne til at tilbyde og modtage hjælp. Mange mennesker behersker kun en af disse. Du kender sikkert den hjælpsomme kollega, der aldrig siger nej og altid melder sig til at modtage nye arbejdsopgaver, og som aldrig beder andre om hjælp. Resultatet af denne ensidige adfærd ender som regel med stress for den pågældende.

Du kender helt sikkert også kollegaen, der altid formår at få andre til at lave sit arbejde, den kollega der går fra mødet med smil om læben over, at der ikke kom nogen to do-punkter på hans mødeblok, kollegaen, der aldrig har brød med til fredagsmødet og aldrig bidrager til fællesskabet. Denne adfærd ender som regel med ensomhed og udstødelse af teamet.

For begge adfærdsmønstre handler det om at finde den rigtige balance og se værdien i den modsatte adfærd.

For den hjælpsomme, der sjældent beder andre om hjælp, er det vigtigt at forstå, at det, at blive spurgt om hjælp, er en anerkendelse af den adspurgtes kompetencer og tilstedeværelse. I yderste konsekvens er spørgsmål om hjælp en tilkendegivelse af vores eksistensberettigelse i de sociale sammenhænge, vi indgår i.

Spørger vi ikke andre om hjælp, siger vi, de ikke er noget værd.

For den uhjælpsomme - jeg får lyst til at sige u(be)hjælpsomme - der aldrig tilbyder sin hjælp, er det vigtigt at forstå, at vedkommendes kompetencer, viden og tilstedeværelse er betydningsfuld. I yderste konsekvens er vores tilbud om hjælp en tilkendegivelse af vores eksistensberettigelse i de sociale sammenhænge, vi indgår i.

Er vi ikke i stand til at hjælpe, er vi ikke meget værd.

I mit daglige arbejde arbejder jeg meget ofte med at skabe en bedre balance i evnen til at bede om og tilbyde hjælp. Balancepunkterne kan være ulige både i forhold til kunder, kollegaer på kontoret, men også i høj grad i familien.

Jeg kender mange teknisk højtbegavede mænd, der påstår, de ikke kan betjene en vaskemaskine, så det er konen, der forvasker deres elskede sokker.

Er der ellers noget, jeg kan hjælpe dig med?